lørdag den 21. januar 2012

Lithium - bliver du min ven?

Advarsel: absolut intet kreativt indhold.

Jeg har før fortalt, at jeg ikke har det specielt godt psykisk, og ved mit seneste besøg hos min psykiater overtalte han mig til at prøve lithium. Jeg er ikke specielt vild med det, både fordi det ikke er specielt sundt - man holder øje med niveauet i blodet vha. blodprøver, da det kan give nyreskader, men også fordi det står lidt som en milepæl for mig. Jeg får godt nok meget medicin i forvejen, men jeg var i det mindste ikke nødt til også at tage lithium. Det skal så prøves nu. Det bliver lagt ovenpå mit antidepressive og stemningsstabiliserende, så jeg ender på tre slags medicin.
En meget almindelig bivirkning er vægtøgning (forekommer hos flere end 1 uf af 10), hvilket skyldes at det kan påvirke stofskiftet, og jeg har virkelig ikke behov for flere kilo, jeg er i forvejen ikke just slank.

Heldigvis har jeg en dejlig kæreste der altid er der, og som heldigvis var taget med til Hjørring hvor jeg har psykiater, for jeg havde virkelig brug for et kram bagefter. Vi joker så også med, at jeg nok er så heldig at jeg får bivirkninger der gør mig tyk, skaldet, og med fortykket, skællende hud, samtidig med at jeg sveder ekstremt - jeg bliver virkelig tiltrækkende :-P
Jeg håber bare ikke jeg har et eller andet gen med psoriasis, som bliver påvirket, for psoriasis er også en bivirkning, og min mors ser virkelig ikke rart ud.

Tak hvis du læste med så langt, det var rigtig rart at få sat ord på, og jeg kan heldigvis også mærke jeg er mere afklaret med det nu, end i onsdags hvor det blev aftalt.
Pin It!

2 kommentarer:

  1. Kære Sabrina..

    Godt du har din dejlige kæreste, - og Lithium,- har hørt om flere der er glade for det, - så det bliver du sikkert også <3

    Knus og Kram :)
    Hanneby

    SvarSlet
  2. Kram! Ja det er rart få sat ord på de lidt svære ting også, ikke? Og så kan jeg iøvrigt rigtig godt lide de kort du laver. De er rigtig fine og godt komposi... sat sammen! ;o)

    SvarSlet