torsdag den 17. november 2011

Kort og kattehylde

Jeg har her til aften siddet med et kort, som ligger rimelig langt fra det jeg normalt laver, der er meget mere på end jeg plejer at sætte på, men jeg er yderst tilfreds.

Jeg har med vilje lavet så et af "hullerne" i min rumdeler var rimelig tomt, og her ses hvorfor. Det er mit spinkle håb at han vil ligge der og ikke midt skrivebordet når jeg laver noget :-p


//Sabrina Krighaar
Pin It!

Mit nye hjørne

Nu begynder lejligheden at tage form, og noget af det vigtigste er jo hobby-området :-p
Med dårlige billeder (lyset er ikke just billed-venligt om morgenen, og vi har ikke fået sat lamper op endnu) præsenterer jeg nu mit nye tilholdssted.
Grunden til at der ikke er sat lamper op er, at vi først fik købt dem i går, og skal have min far til at sætte dem op, og heldigvis kommer han senere i dag. Det er også tiltrængt, nu har vi boet halvanden uge med små lamper og arbejdslamper.
Vi raidede IKEA i går, så nu skal det sidste bare samles, og så begynder det at ligne et hjem, pt er der, som det ses, stadig flyttekasser rundt omkring.
Pin It!

søndag den 13. november 2011

It's alive!

Mig, that is.

Jeg er i gang med at flytte, og den slags tager tid. Nu er jeg dog næsten færdig, har boet i den nye lejlighed en uge, og den gamle blev synet i går. Nu mangler vi blot at få synet kærestens gamle lejlighed og en tur i IKEA efter nogle møbler, og så er vi ved at være der.
Lige nu er her pænt rodet, for der er meget der ikke kan komme på plads før vi får de sidste møbler, bl.a. står vores midlertidige tv på en skammel fordi vi ikke har noget tv-bord.

Bortset fra det, er alt vel. Jeg er kommet på kontanthjælp, og er som ventet blevet fritaget for aktivering og uddannelsespligten. Jeg kan mærke det var det rigtige at stoppe i skole, jeg har fået det bedre, og satser på det bliver endnu bedre når der nu er kommet ordentlig ro på.

Det kreative bliver jo forsømt i sådan en omgang, men har her i nat lavet dette. Noget skal man jo lave når man ikke kan sove, og så kan jeg passende vente på at min kæreste kommer hjem fra arbejde.
Pin It!