fredag den 30. september 2011

Amme-sagen

Nu sidder jeg og ser den blinde vinkel, og jeg vil egentlig gerne give mit besyv med.
Som udgangspunkt synes jeg det nærmest er hyggeligt når kvinder ammer, men jeg er altså ikke vild med det når jeg spiser. Før jeg oplevede det, ville jeg have sagt det ikke kunne genere mig, men efter at have set det synes jeg det overskrider min intimssfære.
Det skal dog siges, at hvis man er lidt diskret og dækker brystet med en stofble el.lign., er det helt fint med mig, jeg har bare ikke lyst til bare bryster i min mad. Folk vil nok også sætte pris på at jeg ikke lige slipper damerne fri midt i aftensmaden :-p
Min konklusion er, at kvinder må amme alt det de vil, bare de er lidt diskrete så de ikke flashet alt.

Hvad siger I, hvordan har I det med ammende kvinder på cafeer?

//Sabrina Krighaar
Pin It!

tirsdag den 27. september 2011

Mere positivt: kort

Jeg har siddet og arbejdet lidt med et kort her til aften, men jeg venter stadig på at det tørrer. Til gengæld har jeg fået taget billeder af nogle af dem der lå og ventede.
Billederne er ikke de bedste, jeg må se om jeg kan få taget dem om i dagslys.

Det første er lavet til opgaven i scrapklubben, som denne gang var at bruge en ting en af de andre havde med. Jeg fik nogle klare knapper og det mindste papir, son var sort/hvidt men fik en gang distress ink. Knapperne er pyntet med rub ons, og derefter har jeg sat hvidt papir bagpå.




Det næste er fra opgaven sidstegang hvor det skulle bruges en skitse.



De sidste er "bare" blandede godter.






//Sabrina Krighaar

Pin It!

Noget meget personligt

Advarsel
Dette indlæg indeholder kun  snak, og overhovedet intet kreativt.

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har haft depressioner før i tiden, men det huer mig ikke at indrømme at det er på vej tilbage. Mest af alt overfor mig selv, jeg bekymrer mig egentlig ikke over hvad andre tænker. Jeg troede jo jeg var på rette vej. At jeg var nærmest rask, så længe jeg tager min medicin. Det er jeg bare ikke. Jeg er nemmere at stresse, og der er et eller andet der rammer mig for tiden. Jeg sover konstant, og min døgnrytme er elendig. Jeg får ikke lavet lektier, det er stort set kun det jeg får læst i toget eller i mellemtimer, og så lige afleveringer.

Jeg er bare så bange for, at det går galt igen. At jeg er nødt til at droppe ud af min uddannelse. Og det vil jeg ikke! Jeg kan ikke fejle igen, ikke en gang til. Jeg vil heller ikke på kontanthjælp igen,  for det er jo alternativet. Og hvis jeg ikke kan holde til det her, hvordan skal jeg så nogensinde få en uddannelse?

Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg vil hen med det her, og jeg ved ikke engang om det skal postes. Det er jo egentlig total irrelevant for min blog.
Nå ja, i åbenhedens navn; hvis det her indlæg kan hjælpe bare en lille bitte smule til at løsne op for noget tabu slår jeg to fluer med et smæk, for det hjælper altså at hælde vand ud af ørene.

http://www.en-af-os.dk/

Se også Blåmejsen indlæg her
Pin It!

søndag den 25. september 2011

Et styks ikke særlig pænt kort

Illustreret med et mindst lige så dårligt billede - lyset er bare ikke til billeder på det her tidspunkt af dagen.

Både papiret og borderpunchen er fra mit kæmpekøb.
Jeg har haft lidt svært ved at komme i gang, og jeg har efterhånden lært at jeg bare skal lave noget, så begynder det så småt at flyde igen, men det resulterer ofte i, at det første der bliver lavet er af en lettere alternativ kvalitet.

Pin It!

Blog-leg, award og noget tømmermands-agtigt

Søde søde Ina har givet mig en award - tusind tak!



Som altid er der lidt regler der følger med:

1. At takke tilbage og linke til den person som har givet en awarden
Det er søde og kreative Ina med bloggen Inadesign der står bag, tusind tak.

Når du nu er ovre ved Ina, så se lige hendes give aways, jeg er især vild med den her

2. Give awarden videre til 8 andre bloggere, som jeg har været inde og finde inspiration hos tit og ofte. 
Ehm, det var straks værre. Jeg følger jo små 300 blogs, så det er svært at vælge 8 ud. Jeg vil gerne give awarden videre til alle mine dejlige læsere, og håber der er nogen der vil tage imod :)


3. Fortælle 8 ting om mig selv, som jeg vil dele med andre
I stedet for at fortælle 8 ting, får i denne sjove blog-leg jeg faldt over:



A. Age: 24
B. Bed size: 180x200 - som virkelig trænger til en udskifting! Vi skal heldigvis have ny når vi flytter, for den vi har nu knager bare jeg overvejer at vende mig - og jeg sover uroligt :-S
C. Chore that you hate: Jeg er generelt meget lidt huslig, men helt klart opvask!
D. Dogs: Nej, jeg er udpræget katte-menneske, men det betyder ikke at jeg ikke kan lide hunde.
E. Essential start to your day: Et brusebad og morgenmad
F. Favorite color: Turkis og lilla
G. Gold or Silver: Sølv, min hud er kold (altså i farven) så guld sjældent pænt til mig
H. Height: 168 cm
I. Instruments you play(ed): Jeg kan spille keyboard/klaver, men det er mange år siden. Jeg har intet gehør, så jeg er afhængig af noder.
J. Job title: Studerende og butiksassistent
K. Kids: Nope, og det er heller ikke sikkert der kommer nogen
L. Live: Brønderslev indtil november, derefter Nørresundby
M. Mother’s name: Jane
N. Nicknames: Jeg har faktisk ikke rigtig nogen
O. Overnight hospital stays: Ingen jeg kan huske. Vi blev der vist godt nok noget tid da jeg blev født (jeg er født for tidligt).
P. Pet peeves: Jeg har en meget bizar fobi for vandmænd
Q. Quote from a movie: Ehm, I kan få et fra Venner; "It bodes well for me that speed impresses you"
R. Right or left handed: Højrehåndet
S. Siblings: En "ægte" lillebror på 21 og tre "uægte", en dreng på 9 og to piger på 7 og 3.
T. Time you wake up: Mit vækkeur ringer 6.45 hvor jeg tænder fjernsynet, og så står jeg op lidt over syv, når jeg har set nyheder.
U. Underwear: Ja tak!
V. Vegetable you hate: Porrer
W. What makes you run late: Når mine ting er væk - og det er aldrig mig der har forlagt dem *host*
X. X-Rays you’ve had: Mine tænder og min ryg
Y. Yummy food that you make: Jeg laver en mean guacomole
Z. Zoo animal: Flodsvin! De er såååå søde.

Pin It!

tirsdag den 20. september 2011

Maaaange punches!

Jeg har lige fået en stor kasse ind af døren fra CChobby, fyldt med lækre ting. Jeg havde bl.a. bestilt 100 ark blandet papir til 129 kr (plus moms), og det var et ret godt køb. Så var der lidt ting og sager til fødselsdags- og julegaver  - thank god for kreative små søstre! Vigtigst var dog en kasse med 30 (!) blandede punches til den nette værdi af 199 plus moms, altså 250 kr! Jeg er virkelig imponeret, havde forventet mange af de helt små, men jeg er så tilfreds. Jeg har valgt at beholde 17 selv, resten går til gaver til pigerne og noget julekalender.
Se lige hvad jeg har fået for pengene (og her er kun dem der flytter ind hos mig):








I baggrunden af det første billede kan I også se en pakke med 10 ark rub-ons, nogle plastik vaser som jeg vil dele mellem mig og mine to små søstre - så kan de dekorere dem til julegaver - og noget krympeplast som også var med i min pakke.
Prøv lige at spørge om jeg var i scraphimlen da jeg åbnede kassen!
Pin It!

søndag den 18. september 2011

Kort og godt

Jeg er skrækkelig vittig her sidst på søndagen.

Lad os håbe mine kort er bedre end min humor!




Pin It!

Blogcandy hos RIddersholm

Riddersholm udlover den lækreste blogcandy! Kig over og deltag
Tak for jeres kommetarer på mit sidste indlæg, de varmede meget :-D
Pin It!

fredag den 16. september 2011

Det der virkelige liv...

Det tager da ikke så lidt af ens tid!
*Jeg har i løbet af 2½ uge formået at nå både skolestart og en god uges sygdom, og det tærer faktisk ret hårdt på kræfterne.
Der er igen gået kludder i min skolegang, det viser sig at AT er et stort problem at passe ind, i modsætning til hvad jeg havde opfattet, så det hele stor og falder med at presse tre forløb, der egentlig er beregnet til tre år, og så klemt ned på to (jeg går på studenterkursus), ind på det ene år jeg mangler. Det er især godt fordi det skal munde ud i et projekt i det sidste forløb, og det ligger så lige inden jul, så jeg vil ende med at have det sidste forløb først. Derudover er der selvfølgelig det der med at være to steder på samme tid, altså passe min undervisning samtidig.
Den foreløbige plan er så, at en dame på skolen, som jeg rent faktisk ikke ved hvilken funktion har, tager kontakt til vicerektor der tager den slags bestemmelser og min studievejleder for at se om de kan få det til at passe. Jeg har så lavet en aftale med en studievejleder på VUC, for at se om en HF nemmere kan lade sig gøre. Ud fra hvad jeg kan se, er den eneste forskel på de fag jeg mangler, at historie på stx er A, og B på HF. Det fine ved den plan er så, at så vidt jeg kan se skal to ud af fire nødvendige fag alligevel skal være på min nuværende skole for at mit skema kan gå op, og det er forudsat at jeg kommer for sent til et enkelt fag hver uge. Jeg vil i det tilfælde nemlig få fri kl. 12.30 på den ene skole, hvor undervisningen på den anden begynder 12.15.  
Forvirret? Det er jeg også!
* skrevet i går, 14/9 -11
I dag viste det sig så hvor meget det tog på mine kræfter i går. Jeg sov rent faktisk over, og jeg skulle altså først med toget 13.21! Jeg faldt i søvn igen, og vågnede lidt efter 20, lige nøjagtig for sent til at få stemt. Der er ikke noget at sige til jeg er vågen nu :-S 

Jeg fik lavet en del zentangles i går da jeg var helt rundt på gulvet, men det har jeg ikke fået taget billeder af. Til gengæld har jeg taget billeder af mine to første "rigtige" zentangles.


Pin It!