onsdag den 29. september 2010

Endelig noget nyt

Så fik jeg endelig taget nogle billeder at lægge ud til jer. Jeg har døjet rigtig meget med sygdom de sidste to uger, jeg har kun været i skole 2 dage i løbet af 1½ uge, og det er bare alt for lidt. Jeg begynder at mærke noget stress af, at vores magasiner har deadline torsdag 8 dage, og jeg mangler stadig en del. Jeg havde egentlig en plan om, at mit magasin skulle være færdigt i denne uge så jeg kunne trykke og lave web i næste uge, men det skrider godt nok for mig. Det værste er, at jeg ikke rigtigt kan lave noget herhjemme, jeg kan (forsøge) at tage nogle billeder, men detgår simpelthen så dårligt, de bliver så skrækkeligt uskarpe, og jeg kan skrive lidt til artiklerne, men jeg har svært ved at se hvor meget tekst jeg har plads til når jeg ikke har layoutet. Det mest kritiske pt. er annoncerne til magasinet, og jeg aner ikke hvad jeg skal finde på.

Nå, over til noget mere positivt: Det er lykkes mig at lave en cluster!

P9190082 Jeg har brugt prima blomster, farvet med glimmermist, jeg fortyndede “Sapphire” med godt med vand for at få den rigtige blå farve. De bling “grene” jeg har brugt er klippet af en lyskrans jeg har købt i Løvbjerg – det kan da være jeg liige skal tage et billede af den inden jeg molestrerer den helt. Derudover er der brugt organzabånd fra fakta, en charm og noget af det papir jeg fik fra min mormor for et stykke tid siden.

Jeg tror heller ikke jeg har vist dette lille kort

P9190084 Det eneste jeg reelt kan fortælle om det, er at den swirl-tingest er skåret ud på Sille og har fået en gang rock candy distress stickles.

Jeg har også fået en del nye stempler, bl.a. har jeg købt dette node stempel brugt

P9160061Her er det også primablomster, samlet med en brad, og ellers bare et stykke bånd fra Stof og Stil.

//Sabrina Krighaar

Pin It!

Endnu en candy

Jeg er faldet over endnu en candy, som jeg bliver nødt til at deltage i! Det er Marthe, som fejrer at hun er blevet headhuntet til The Scrapbook Stores DT – tillykke med det!

http://marthescorner.blogspot.com/2010/09/tatatattta-kunngjrelse.html

Nu du er derovre skal du helt klart kigge dig omkring og se alle de lækre ting hun laver, det er jo helt vildt! Og se lige hendes scrap-rum – jeg er GRØN af misundelse!

http://marthescorner.blogspot.com/2010/07/1-2.html

//Sabrina Krighaar

Pin It!

mandag den 20. september 2010

Shopping-tip

Så er det igen tid til at stocke up med “fakta-blomster”.

PC250013 Det er egentlig dekorationsspyd hvor selve nålen er fjernet. Jeg skifter også gerne “blingen” ud med en pænere.

//Sabrina Krighaar

Pin It!

fredag den 17. september 2010

Uhm, lækker candy!

Ja, selvom det kreative ikke går så stærk for tiden finder man jo stadig en blogcandy her og der.
Denne gang er Scrap with Stacy der har den lækreste Tim Holtz candy. Savle!


Jeg krydser virkelig fingre for at jeg får fat i den!
Pin It!

søndag den 12. september 2010

Hygge-søndag

Jeg holder virkelig søndag i dag, jeg sov længe, tøffer rundt i nattøj og har briller på (jeg synes normalt det er for besværligt).

Elsker bare at surfe rundt i blogland om søndagen, der kommer så mange skønne indlæg.

Jeg har fået taget billede af det kort jeg forventer skal være på forsiden af mit magasin, og har lavet det meste af min tutorial på et neverending kort, mangler bare billeder af det færdige kort, men der er simpelthen blevet for mørkt nu.

Der kommer nok ikke så mange ting på det næste stykke tid, idet jeg skal fokusere på de ting der skal i mit magasin, og dem må I vente med at få at se :-P Til gengæld bliver det muligt at downloade mit lille magasin når det er færdigt.

//Sabrina Krighaar

Pin It!

torsdag den 9. september 2010

Det glemte indlæg

Altså det jeg glemte at udgive.

Jeg er gået amok i mini-kort, og i går sad jeg og ryddede op i mine små rester, og skar dem, der nu passede til i 11x7 cm, hvilket er det mål jeg bruger. Det kom der denne stak ud af, placeret i en hurtigt samlet holder

P9060003

Et takkekort, hvor bogstaverne er sværtet og malet over med en meget tynd opløsning af guld-akrylmaling og vand.

P9060006

Samme baggrundspapir er brugt på dette lidt mindre kort. Teksten hører til et lille fugle clear stamp fra panduro. Båndet er et gammelt fund fra Stof og stil, blomsten er punchet ud med en daisy punch og foldet lidt for at give struktur.P9060007

Næste kort er meget simpelt, stribet baggrundspapir med smågrene baggrundsstempel fra Panduro. Bladstænglen nederst er fra Sille, den nederste grønne blomst er fra en daisy punch, og de øverste blomster er fra føtex og har fået med den tynde maling opløsning fra før.P9060004  

De bliver mindre og mindre! Fandt lige nogle helt små, hvide rester af kortbaser, og de skulle  da bruges. Bregnebladet er Sille, de hvide blomster er prima e-line, som har fået distress stickles, hvilket desværre ikke ses på billedet. Der er en lille stofblomst imellem, og det hele er samlet med en brad.P9060005

Det var dette kort jeg stirrede ondt på, og jeg endte med bare at putte sommerfuglen på, men jeg ved ikke helt om jeg er tilfreds.P9060008

Sidste kort i denne omgang illustrerer vist meget godt hvilken stil jeg kører i pt. – Clean & Simple. Blomsten er samlet af tre prima e-line flowers og pyntet med en knap med scrappers floss. P9060009  

Det går fremad med mit – rigtigt gættet – scrap/kortmagasin. Jeg har ny en “dummy”, altså en skitse, og dermed også en oversigt over hvad der skal i. Jeg vil blandt andet have en artikel med titlen Clean & Simple vs. Vintage – så må vi se om jeg kan lave nogle vintage kort selv, eller om jeg skal ud og finde en sød blogger der vil låne mig nogle billeder (naturligvis med credit).
Navnet på magasinet volder mig dog lidt problemer, jeg arbejder under Kort og Kruseduller, men jeg ved ikke helt hvad jeg synes om det. Det kommer til at handle om kort og altered art.

//Sabrina Krighaar

Pin It!

Altså...

Det er ikke altid jeg husker lige godt. Jeg undrede mig lidt over jeg ikke fik en eneste kommentar på det sidste indlæg jeg skrev, men da jeg så lige skulle bruge et billede på bloggen går det op for mig at det ikke er udgivet :-S Jeg havde problemer med writer den dag jeg skrev det, og glemte at gøre noget ved det senere. Nu driller writer selvfølgelig stadig, men der er et nyt indlæg på vej.

//Sabrina Krighaar
Pin It!

søndag den 5. september 2010

Et lille indlæg om alt og intet

Jeg blogger godt nok med meget varierende intervaller for tiden.

Jeg har fået lavet en del kort, de forsvinder bare ofte ud af huset inden jeg får fotograferet dem.

Det er også lykkedes mig at sy et forhæng til mit klædeskab, da jeg ikke har plads til lågerne. Dog er min finish meget lidt køn, min symaskine lavede løkker på undertråden – nogen der ved hvad det skyldes? Det er heldigvis bare til mit soveværelse, så det er ingen katastrofe, men det kunne jo være jeg en dag skulle sy noget der skal være pænt.

Ellers er denne weekend gået med at passe den mindste af mine forældres plejebørn sammen med min lillebror, og da hun var puttet lørdag aften tog en kammerat og jeg til marked, omend vi tog ret tidligt hjem og så noget stand up i stedet.

Nu vil jeg stirre ondt på et kort jeg ikke kan få til at makke ret, og ellers gøre klar til at gå i seng. En ny uge venter forude, med start på nyt projekt i skolen, som bliver super spændende – magasinproduktion. Vi skal lave et magasin hver, hvor vi skal lave annoncerne, tage billeder og skrive artikler. Hvad tror i mit skal handle om :-P

Sabrina Krighaar

Pin It!