søndag den 26. december 2010

Midlertidigt oppe efter luft

Der gik jo lidt kage i det de sidste par dage inden jul, arbejdet tog så pokkers meget af min fritid :o)
Jeg har haft en rigtig hyggelig kæmpe-jul med min familie, julen er bare bedst når hele flokken er samlet - 16 styks i år (plus alle dyrene).

I vores familie er der tradition for mange sange om træet, og ikke mindst underlige sanglege! I år besluttede min lillebror og fætter, på hhv. 20 og 19 år, sig for at der skulle synges igennem - vi var op til flere der knap kunne synge fordi vi skulle grine. Når alle julesangene er overstået er det tid til "Lille Ole i skoven", "Tossesang", "Ræven rask over isen" og til sidst "Nu' det jul igen". Min mosters forlovede var med for første gang, og hans ansigtsudtryk, da hele familien, lige fra den mindste på 3 år til min mormor, lystigt kastede sig over legene, var ubetaleligt!

Nu nyder jeg det sidste af min fridag, for imorgen går det løs med store bytteræs på arbejdet. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg så frem til det :-S

Jeg fik nogle helt fantastiske julegaver, masser af tøj, et lysvækkeur (som jeg glæder mig meget til at afprøve imorgen), undertøj, SATC 2 og en masse andet - ja, jeg er forkælet! Og så er der jo lige min elskede mac :-D


Lige inden jul vandt jeg en helt fantastisk candy hos pips, og den nåede at ankomme d. 23, lige inden jeg skulle på arbejde. Det gjorde fysisk ondt at gå fra den lækre pakke!


Jeg håber I har nydt julen sammen med jeres kære.

//Sabrina Krighaar
Pin It!

1 kommentar:

  1. Hvor FEDT at du nåede at få pakken inden jul! Det er jeg rigtig glad for. Det lyder som om du har haft en super hyggelig jul. :)

    SvarSlet