søndag den 27. februar 2011

Små æsker

Jeg har haft stakkels Sille på overarbejde igen, hun har skåret æsker der skulle pyntes til gaver til diverse børne fødselsdage.
De er blevet pyntet helt simpelt, og derfor får i bare et "rodeshot"




Håber I alle får en hyggelig søndag.

//Sabrina Krighaar
Pin It!

Krympeplast

Der var jo lige et enkelt lille kort der havde forputtet sig sidst der blev taget billeder, og så er det ovenikøbet med en nuttet lille bi.



Han er i krympeplast, som jeg faktisk synes er meget besværligt at farvelægge.

//Sabrina Krighaar
Pin It!

lørdag den 26. februar 2011

Wuhu! Endnu en award :-D

Denne har jeg fået af skønne pips.


Reglerne er som følger:
1. Tak personen der sendte dig denne - og link tilbage til vedkommende
2. Fortæl 8 ting om dig selv
3. Giv awarden videre til 8 bloggere.
4. Giv de 8 bloggere besked om de har fået awarden.

Jamen et stort tak til pips, jeg er meget beæret :-D

8 ting om mig:

1. Jeg har fået en dejlig kæreste igen :-D
2. Jeg fortryder ikke at jeg giftede mig i en ung alder, selvom det ikke holdt.
3. Jeg har lidt af en depression og er stadig medicineret - og jeg skammer mig ikke!
4. Jeg hader at vaske op og vaske tøj.
5. Jeg burde virkelig lave lektier lige nu, men overspringshandler for vildt.
6. Jeg er lidt stolt af at være nørdet
7. Jeg nyder at være kommet i gang med matematik på A-niveau igen, elsker at få udfordret hjernen på en anden måde.
8. Jeg render næsten altid rundt i natbukser når jeg er hjemme, det er rart, og mine katte fælder helt vildt, så jeg slipper for at få kattehår på mit "pæne" tøj når jeg er hjemme. Det er rigtig rart, jvnf. pkt. 4.

Så skal jeg give awarden videre til 8 bloggere. Uh, det er så svært at vælge!

Har jeg ramt nogen der ikke gider disse lege ignorer i mig bare :)

1. Denlangeneger
2. blomsterbox
3. Marolle 
4. Karen Klarbæk
5. bare wunderbar
6. Hellemors scrap
7. Hverdagssyslerier
8. Ann Cicilie/follow the butterflies

Nu vil jeg tage på rundfart og fortælle de dejlige damer jeg har en award til dem :)

God weekend derude!

//Sabrina Krighaar
Pin It!

torsdag den 24. februar 2011

Bordskånere

Jeg har lavet filtkugle-bordskånere efter denne ide. Generelt er Karen Klarbæks blog virkelig et besøg værd!

Kuglerne er desværre udsolgt hos Søstrene Grene, men jeg var heldig i Bilka. Jeg brugte noget tid på at gennemskue hvilken smykketråd hun mener, og efter at have rodet mit smykkegrej igennem - og der er meget - trådede jeg en nål med wire og lukkede med en wireklemme.




 

Jeg ved ikke lige hvorfor de nederste billeder blev mere gule, de er taget på samme underlag lige efter det samlede billede :-S
Jeg har endda redigeret en del af det gule væk, men jeg er ikke specielt god til billedbehandling, på trods af at jeg har været grafikerelev - jeg er bare bedre til vektorgrafik.

Jeg er meget stolt af, at jeg nu har blogget tre dage i træk!
Så snakker vi ikke om, at alle tre indlæg er skrevet samme dag.
 
//Sabrina Krighaar
Pin It!

onsdag den 23. februar 2011

Hyggedag

Jeg får i dag besøg af mine forældre og deres tre plejebørn til klippe-klister-dag, og det bliver rigtig hyggeligt :) Jeg har en kæmpe kasse med rester de kan gå i gang med, og især pigerne er meget kreative og glæder sig lige så meget som mig.

Og så nye billeder:
Først et jeg har liftet, men jeg ved ikke fra hvem :(




Så lidt forskelligt fra bunken


Jeg har rent faktisk syet på det sidste, er meget stolt af mig selv.

Jeg håber de af jer der, ligesom mig, har ferie nyder det i fulde drag - det gør jeg!

//Sabrina Krighaar 

  


Pin It!

tirsdag den 22. februar 2011

Jeg har lavet armbånd

Jeg var på hyggetur med min mor og de to små piger i går, hvor det gik hårdt ud over stof og stil og panduro. Anledningen var egentlig en ny printer til mig, min besluttede sig for at dø, og jeg kan ikke undvære nu hvor jeg er startet i skole igen, så vi udnyttede lige at elgiganten havde en multi-ting til sølle 299,-

Jeg fik en del små stykker stof med hjem, som skal bruges til forskellige armbånd. Det jeg har fået lavet indtil videre er dette, dog uden vedhæng.





Som det ses, har jeg fået taget mig sammen til at sætte vandmærke på mine billeder, det har jeg ikke gjort siden jeg brugte windows live, men det kan jeg jo ikke just bruge til mac, og jeg gider ikke blogge fra min 10,1" bærbare. Jeg har leget med photoshop og lavet vandmærket til en brush, så går det dejlig nemt når jeg alligevel redigerer lidt.

Det næste jeg har planer om er dette (side 69 i forårskataloget fra panduro).

Jeg synes det er meget svært at være i stof og stil, der er så meget fantastisk stof - men jeg kan ikke sy :-S

Jeg var i Netto for noget tid siden for at få fingre i et syskrin som er flyttet ind på skrivebord, og jeg er så glad for det, og det passer rigtig godt til min nye hylde.




Hav en rigtig god tirsdag :)

//Sabrina Krighaar


Pin It!

lørdag den 19. februar 2011

Negle giveaway

Se lige nogle fine lakke!
De må gerne bo på mine fingre :o)
Du kan deltage her.

Jeg har været kreativ igen, jeg skal bare lige have taget nogle billeder.

//Sabrina Krighaar
Pin It!