Så er studenter-ugen igen godt i gang. Siden 2006 har det været en rigtig træls tid for mig.
Jeg skulle oprindeligt være blevet student i 06, men måtte pga en depression stoppe i januar. Den sommer var det værst da mine klassekammerater gik på læseferie. Året efter prøvede jeg igen, men måtte stoppe i marts, igen pga. depression. Så blev jeg sygemeldt og var det i nogle år, og det gjorde så ondt hver gang studenterne sprang ud. De sidste par år har det ikke været så slemt, men denne gang slog det da lige til på en helt ny måde :-s Jeg har det fint med at folk bliver studenter, jeg bliver jo selv student næste år. Jeg begyndte at overveje om jeg vil have en studenterhue (jeg smed den ud jeg havde købt i sin tid da jeg flyttede sidste år - for så et halvt år senere at begynde at arbejde på studenterhuen :-p) og så kom jeg til at tænke på alt det jeg ikke får. Jeg får ikke hestevognstur, masser af fester og sjov. Jeg får ikke alt det der normalt følger med når man er færdig.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det ikke er lidt sørgeligt at blive student som 25-årig. Jeg har jo ikke afsluttet noget før, det er det første jeg bliver færdig med. Jeg ved godt jeg har en rigtig god grund til at det først er nu, men jeg kan ikke rigtig slippe tanken.
Sikke et herligt deprimerende indlæg på denne Skt. Hans aften. Ja ja, men jeg trængte til at få det ud, og jeg har aldrig påstået at jeg skulle være perfekt.
//Sabrina Krighaar
Kan godt forstå at alle de nye studenters hestevognsture og fester sætter nogle tanker igang, da det er kommet til at symboliserer en svær tid for dig. MEN nej der er intet sørgeligt over at blive student som 25 årig. Jeg synes at det er SÅ sejt at du nu vælger at fuldføre det du engang ønskede og derfra komme videre. Det kan du godt klappe dig selv på skulderen for:)
SvarSletFortsat god aften.
Jeg skulle også have været student i 2004, men måtte også give op pga depression. Så startede jeg igen i '05, men måtte give op igen. Så jeg bliver også først student næste år (hvis alt går vel) og der er jeg altså 27 1/2 år ;)
SvarSletJeg bliver også lidt trist hver gang jeg ser de der dumme huer, men jeg er fast besluttet på at denne gang skal det lykkes!
Vi er fanme seje, vi er! :D
Kan godt forstå at det må være super svært, at blive mindet på det hvert år, men NU er det snart din tur, det er da ultra sejt at blive student som 25 årige : ) som alfie skriver klap dig selv på skulderen, det er ikke mange der ville kæmpe så meget ; )
SvarSletDrømme og håb har ingen alder - Heller ikke studenter.
SvarSletSyns det er så sejt du blir ved at kæmpe for drømmen. Kender til at have depression, og ved, hvor svært livet er med sådan en str. Rejs du nakken og smil bredere end du plejer - Du er en af dem vi andre beundrer!