Så er studenter-ugen igen godt i gang. Siden 2006 har det været en rigtig træls tid for mig.
Jeg skulle oprindeligt være blevet student i 06, men måtte pga en depression stoppe i januar. Den sommer var det værst da mine klassekammerater gik på læseferie. Året efter prøvede jeg igen, men måtte stoppe i marts, igen pga. depression. Så blev jeg sygemeldt og var det i nogle år, og det gjorde så ondt hver gang studenterne sprang ud. De sidste par år har det ikke været så slemt, men denne gang slog det da lige til på en helt ny måde :-s Jeg har det fint med at folk bliver studenter, jeg bliver jo selv student næste år. Jeg begyndte at overveje om jeg vil have en studenterhue (jeg smed den ud jeg havde købt i sin tid da jeg flyttede sidste år - for så et halvt år senere at begynde at arbejde på studenterhuen :-p) og så kom jeg til at tænke på alt det jeg ikke får. Jeg får ikke hestevognstur, masser af fester og sjov. Jeg får ikke alt det der normalt følger med når man er færdig.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det ikke er lidt sørgeligt at blive student som 25-årig. Jeg har jo ikke afsluttet noget før, det er det første jeg bliver færdig med. Jeg ved godt jeg har en rigtig god grund til at det først er nu, men jeg kan ikke rigtig slippe tanken.
Sikke et herligt deprimerende indlæg på denne Skt. Hans aften. Ja ja, men jeg trængte til at få det ud, og jeg har aldrig påstået at jeg skulle være perfekt.
//Sabrina Krighaar