lørdag den 12. marts 2011

Blog-o-man?

Mig? Bare fordi jeg følger 211 blogs :-P

Jeg har tit tænkt over hvor mange der mon var, og jeg havde da helt ret i, at det var over 100.

Jeg arbejder stadig på kortmester opgaven, jeg vil jo have det bedst mulige resultat.
Lige nu sidder jeg med min iPhone og kigger på sketches4cards (den eneste app jeg indtil videre har købt), den  er nemlig super smart fordi jeg kan søge på hvilke elementer der skal være, lag på kortet og anledning. Jeg tror bestemt den er de 30 kr. værd!

Advarsel - brok ahead
Jeg har brugt aftenen på at være gnaven på telenor, mit nummer er jo flyttet over til dem, men jeg fik ikke noget nyt sim-kort med da jeg købte den. Det var jeg så nede at brokke mig over i dag, for de lukkede mit gamle simkort i går. Det viser sig så, at jeg skulle have haft et med, og han har også slået et ind i systemet til mig, men hvad han så har gjort med det er ikke til at vide. Jeg fik et nyt, som jeg bliver faktureret 99 kr for, men telenor-smølfen sagde jeg skulle ringe til kundeservice, fordi han ikke kunne køre beløb retur. Jeg er glad og tilfreds, og går hjem og sætter det i, men virker det? Næh. Jeg går ned til smølfen igen, og han siger så der går min. 20 min inden det virker, og at det burde komme i løbet af aftenen - det kunne han godt lige have sagt første gang, for jeg kan jo ikke just ringe til kundeservice og spørge!
Nu sidder jeg så her, klokken er 00.20, og min telefon virker stadig ikke. Jeg håber inderligt det er den samme mand der er dernede imorgen, for nu er jeg ved at føle mig afskåret fra omverdenen! Jeg fik snakket med min mor i går, fordi min lillebror var her, så jeg kunne lige låne hans telefon, og jeg kommunikerer med min kæreste over facebook.
Hvis ikke det kommer til at virke imorgen ender det med jeg må træne mit kat til at være brevdue - og han ser ikke ud til at være aktiv nok til den slags.


Den anden hørte nok truslen, for hende kan jeg slet ikke se.

Hvis I nåede så langt - tak fordi I læste med :-)

//Sabrina Krighaar
 
Pin It!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar