Jeg læste dette indlæg hos En husmors bekendelser, og jeg synes det var så godt jeg bad om lov til at poste det her også:
"For 49 kr plus Porto, med mindre man handler hos adlibris, et voila så har man en guide til lykke, eller erkendelsen af, at der er andre ting der er lige så vigtige.
Godt så! Hvis man så som mig, oven i hatten lider under et ikke eksisterende selvværd og end ikke kam definere hvad selvtillid er for mig, så fåes bogen om "kunsten at elske sig selv" sørme også!
Ja jeg har været til psykolog idag, og nej jeg afviser ikke, at jeg bestiller begge bøger for, at søge viden og selvransagelse, men noget i konceptet byder mig bare imod!
Lykke - nu på dåse, i pilleform eller som selvhjælpsbog!
Nej vel?
Jeg hørte idag, at for nogen er lykken, at stoppe op og så bare acceptere tilværelsen som den er. Lykken er det man har! For sin vis er det smukt og på en måde også det jeg gør, men det er også en kende selvfornægtende, er det ikke? For mig, i min situation virker det lidt som, at lade stå til! Nok mest fordi, jeg jo ikke er bundfølt glad som det er, og det har man vel ret til, at være og så er det jo ikke et spørgsmål om, at nøjes, men et spørgsmål om, hvad lykken for mig så er!
Lykken skal og kan kun defineres af én person - den lykken vedkommer!
Selv med stress og et kaotisk liv, med run på, har jeg dage hvor jeg stopper op og tænker: Hey, hvad mangler jeg? Lykken er lige her, omkring mig og hos mig hele tiden! Jeg fyldes med glæde dagligt, jeg griner hver dag! Lykken er - lykken er til!
Men måske er det så ikke lykken jeg søger, eller også er lykken ikke fuldendt endnu! Måske stræber jeg mod det højeste trin på Maslovs behovspyramide "selvrealisering"
Hvem ved? Jeg ved bare, at jeg tror ikke svaret for mig findes i bog eller pilleform!
Og så er der i øvrigt ikke noget, at sige til, at min psykolog synes jeg er lidt af en udfordring i en dybt kompleks situation."
Indlægget satte virkelig nogle tanker i gang hos mig, og jeg er meget enig i det hun skriver. Nu er jeg så også alt for skeptisk til at læse den slags selvhjælpsbøger, og udtrykket "lykkepiller" kan virkelig sætte mit pis i kog, for tro mig, der er ikke lykke i pilleform.
Hvad synes I? Er I til selvhjælpsbøger, og hvad er lykke for jer?
Disclaimer:
Jeg har "Pæne piger kommer ikke til tops", og det er vel også en form for selvhjælpsbog, så lidt dobbeltmoralsk er jeg måske. Jeg afviser heller ikke at det for nogen kan være en hjælp, det er bare ikke noget for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar