mandag den 15. november 2010

Vintertøj

Så har bloggen fået vintertøj på :o)
Det er også lykkes mig at fjerne rammen om headeren, som jeg altså selv vil bestemme om skal være det. Nu mangler jeg bare at gøre noget ved billedrammen - savner godt nok windows live writer, men det fungerer jo ikke på min mac. Hvis der er nogen der kender et alternativ hører jeg meget gerne :)

Der sker mange ændringer i mit liv lige pt., bl.a. kan jeg ikke få lov at gå til grundforløbsprøve pga. for meget fravær, på trods af, at jeg har afleveret mine ting og er dygtig nok. Jeg har så muligheden for at gå et halvt år om. Jeg er dog i tvivl, idet der er mange der er dygtigere end mig, og der er stor rift om praktikpladserne - i vores klasse er vi 17, og kun en har læreplads, i sin kærestes firma, og deres grundforløbsprøve starter i dag. Derfor overvejer jeg, om jeg skal tage min studentereksamen færdig, og istedet satse på uni.
Jeg har to gange før forsøgt at få en stx, men er blevet ramt af depression meget tæt på eksamen (hhv. et halvt år og tre mdr.), og havde derfor egentlig opgivet, men nu tror jeg faktisk på, at jeg kan gennemføre.

Det hele betyder at mit hoved myldrer med tanker. Jeg får godt nok lavet nogle julekort, og er faktisk (desværre) nødt til at stoppe produktionen nu, da jeg ikke kommer af med dem.

//Sabrina Krighaar
Pin It!

1 kommentar:

  1. Det lyder godt nok som om der en masse at tage stilling til lige nu. Uanset hvad du beslutter dig for så ønsker jeg dig held og lykke.

    SvarSlet