Dette indlæg indeholder kun snak, og overhovedet intet kreativt.
Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har haft depressioner før i tiden, men det huer mig ikke at indrømme at det er på vej tilbage. Mest af alt overfor mig selv, jeg bekymrer mig egentlig ikke over hvad andre tænker. Jeg troede jo jeg var på rette vej. At jeg var nærmest rask, så længe jeg tager min medicin. Det er jeg bare ikke. Jeg er nemmere at stresse, og der er et eller andet der rammer mig for tiden. Jeg sover konstant, og min døgnrytme er elendig. Jeg får ikke lavet lektier, det er stort set kun det jeg får læst i toget eller i mellemtimer, og så lige afleveringer.
Jeg er bare så bange for, at det går galt igen. At jeg er nødt til at droppe ud af min uddannelse. Og det vil jeg ikke! Jeg kan ikke fejle igen, ikke en gang til. Jeg vil heller ikke på kontanthjælp igen, for det er jo alternativet. Og hvis jeg ikke kan holde til det her, hvordan skal jeg så nogensinde få en uddannelse?
Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg vil hen med det her, og jeg ved ikke engang om det skal postes. Det er jo egentlig total irrelevant for min blog.
Nå ja, i åbenhedens navn; hvis det her indlæg kan hjælpe bare en lille bitte smule til at løsne op for noget tabu slår jeg to fluer med et smæk, for det hjælper altså at hælde vand ud af ørene.
 |
| http://www.en-af-os.dk/ |
Se også Blåmejsen indlæg her
Hej Sabrina.
SvarSletTak fordi du deler, det kan være så svær at få det ud. Det du skriver, kan jeg følge til punkt og prikke... Og selvom jeg går hjemme i øjeblikket, så har jeg stadig skyen hængende. Du skriver "rask", men det tror jeg aldrig rigtig man bliver. Om ikke andet, så fordi man konstant er nødt til at være bevidst om det, for sin egen skyld. Hmm... Nu blev det ret langt. Jeg ville bare sige, "KNUS".
jeg har ingen erfaring med det du går og tumler med - men tar hatten af for at du sætter ord på og at du gør det offentligt, det hjælper måske andre til at forstå de ikke er alene
SvarSletStort knus til dig
Jeanne: Du har helt ret, med rask mener jeg nok nærmere velfungerende.
SvarSletTak til jer begge :)
Tak fordi du deler dette med os. Jeg kender det rigtig godt, når man har et handicappet barn, følger det "næsten" med.
SvarSletJeg håber du også er tilknyttet en psykolog, medicin alene hjælper ikke ret meget i længden. prøv at se på de postive ting som du får gjort, og lad det negative fare.
Ting tager tid, og nogen gange rigtig lang tid. Pas på dig selv ; )
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet er altså lidt hård læsning, ikke fordi du åbner op og deler det med os, det er skønt! dejligt at du tør, og ikke holde det som tabu. Det må gøre det nemmere at arbejde med. Men fordi det er som om du skriver om mig..... nogen dage passer din tekst bare for godt. Hmm det er værd at tænke over.
SvarSletsorry at jeg slettede et indlæg, det der profil billede ting, ville bare ikke komme med. nu lykkedes det vist :)
SvarSlet