Advarsel
Dette indlæg indeholder kun snak, og overhovedet intet kreativt.
Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har haft depressioner før i tiden, men det huer mig ikke at indrømme at det er på vej tilbage. Mest af alt overfor mig selv, jeg bekymrer mig egentlig ikke over hvad andre tænker. Jeg troede jo jeg var på rette vej. At jeg var nærmest rask, så længe jeg tager min medicin. Det er jeg bare ikke. Jeg er nemmere at stresse, og der er et eller andet der rammer mig for tiden. Jeg sover konstant, og min døgnrytme er elendig. Jeg får ikke lavet lektier, det er stort set kun det jeg får læst i toget eller i mellemtimer, og så lige afleveringer.
Jeg er bare så bange for, at det går galt igen. At jeg er nødt til at droppe ud af min uddannelse. Og det vil jeg ikke! Jeg kan ikke fejle igen, ikke en gang til. Jeg vil heller ikke på kontanthjælp igen, for det er jo alternativet. Og hvis jeg ikke kan holde til det her, hvordan skal jeg så nogensinde få en uddannelse?
Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg vil hen med det her, og jeg ved ikke engang om det skal postes. Det er jo egentlig total irrelevant for min blog.
Nå ja, i åbenhedens navn; hvis det her indlæg kan hjælpe bare en lille bitte smule til at løsne op for noget tabu slår jeg to fluer med et smæk, for det hjælper altså at hælde vand ud af ørene.
 |
http://www.en-af-os.dk/ |
Se også Blåmejsen indlæg
her